Næsen i sporet – og afsted!

21. maj 2021 19.00

Næsen i sporet – og afsted!, Hans Mydtskov, tenorsax, Simon Krebs, guitar, Mariusz Prásniewski, bas, og Anders Mogensen, trommer

Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø

Entré: 150 kr.

Næsen i sporet – og afsted!

Swingende no-nonsense jazz på Café Tre Konger fredag aften den 21. maj

Tenorsaxofonisterne Hank Mobley og Dexter Gorden var for et halvt århundrede siden blandt de store udøverne af den såkaldte ”hard-bop” genre, hvor det bare går derud’af med groove og swing. Nu hylder den særdeles nulevende instrumentkollega Hans Mydtskov disse forbilleder ved en koncert på Sorøs Café Tre Konger fredag den 21. maj kl. 19.00. Og han har den fynske jazzelite med sig: Guitaristen Simon Krebs, bassisten Mariusz Prasniewski og trommeslageren Anders Mogensen, docent på Odenses Musikkonservatorium. Der er de alle blevet uddannede (også den virtuose polske bassist Mariusz, der er blevet boende i Danmark til stor glæde for jazzmiljøet).

De fire musikere kalder deres kvartet for ”Soul Station”. Hermed signalerer de, at det er med sjæl og inspiration fra rhythm’n’blues og gospel, de dyrker den kontant swingende hard bop stil. Navnet er samtidig titlen på den banebrydende LP, Hank Mobley indspilllede for Blue Note i 1960. Mobley kendes især for sit samarbejde med Art Blakey’s Jazzmessengers og Miles Davis kvintet. Dexter Gorden levede i samme periode i København og fik umådelig stor betydning for det danske jazzmiljø og generationer af danske jazzmusikere.

Fredag den 21. maj 2021 kl. 19.00

CAFE TRE KONGER, Østergade 3, 4180 Sorø

Soul Station: Hans Mydtskov, tenorsax, Simon Krebs, guitar, Mariusz Prásniewski, bas, og Anders Mogensen, trommer

Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø

Entré: 150 kr. eller 350 kr. med 2-rettersmenu (tunmousse/kalvesteg) fra kl. 17.30 – musikstart kl. ca. 19.00

Reservation: tlf. 5783 4114, e-mail: britt@cafetrekonger.dk


< TILBAGE





FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER


Instagram Logo

Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.