Cool jazz med baryton og trompet

12. februar 2022 19.00

Cool jazz med baryton og trompet, Niels Oldin, barytonsax, Lars Søberg Andersen, trompet, Mads Søndergård, klaver, Jakob Roland, bas, og Andreas Fryland, trommer

Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø

Entré: 150 kr.

Kvintetten ”Pepper Spray” hylder halvtredsernes legendariske barytonsaxofonist Pepper Adams

På Café Tre Konger i Østergade lægges der op til en nydelsesfuld cool jazzaften med den skønne lyd af barytonsaxofon og trompet foran en swingende klavertrio. Det er kvintetten ”Pepper Spray”, der hylder den legendariske barytonsaxofonist Pepper Adams (1930-86). Forrest er barytonsaxofonisten Niels Oldin og den norske trompetist Lars Søberg Andersen og bag dem en klavertrio med Mads Søndergård, klaver, Jakob Roland, bas, og Andreas Fryland, trommer. Musikerne dykker ned i det skatkammer af numre, Pepper Adams har efterladt. Det er jazz i det krydsfelt mellem cool og bebop, som karakteriserede udviklingen igennem 1950’erne.

Niels Oldin, der bor i Tølløse, er en alsidig og farverig musiker, uddannet fra musikkonservatoriet i Den Haag, Holland, og siden ofte hørt såvel på københavnske jazzklubber som på festivaler over det ganske land. Han har bl.a. spillet med Bo Stief, Erling Kroner, Leonardo Pedersen og Ib Glindeman. Han behersker både alt- og tenorsaxen, men er mest udtryksfuld når han spiller på sin tunge barytonsax. Den norske trompetist Lars Søberg Andersen har bosat sig i Danmark, hvor han bl.a. har medvirket i Tivolis Bigband og Niels Jørgen Steens Monday Night orkester. De to blæsere bakkes fint op af den storspillende og humørfyldte Mads Søndergaard ved klaveret og de to solide rytmefolk Jakob Roland og Andreas Fryland på henholdsvis bas og trommer.

 

Lørdag den 12. februar 2022 kl. 19.00

Pepper Spray: Niels Oldin, barytonsax, Lars Søberg Andersen, trompet, Mads Søndergård, klaver, Jakob Roland, bas, og Andreas Fryland, trommer.

Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø

Entré: 150 kr. eller 350 kr. inklusive 2-retters menu med oksecarpaccio og unghanebryst fra kl. 17.30 – musikstart kl. ca. 19.00

Reservation: tlf. 5783 4114, e-mail: britt@cafetrekonger.dk


< TILBAGE





FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER


Instagram Logo

Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.