30. juli 2021 13.30
Dahl/Waidtløw Kvartet: ”Miles Davis Tribute”, Carsten Dahl, flygel, Claus Waidtløw, tenorsax, Daniel Franck, bas, og Janus Templeton, trommer
Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, 4180 Sorø
Entré: 230 kr. (klubpris: 215 kr.). Tilbud om tapas fra kl. 12.00 for 150 kr.
Carsten Dahl er selvlært – både som musiker og kunstmaler. Og dog har han drevet det så vidt, at han betegnes som en af landets, ja, hele klodens dygtigste. For ham er toner farver og farver toner, mens akkorderne er landskabernes bund. Genial improvisation strømmer ud i rummet, når han sætter sig til et flygel. Og det gør han fredag den 30. juli kl. 13.30 på Sorø Kunstmuseum. Her er han i selskab med sin jævnaldrende (de er begge 54 år) kollega Claus Waidtløw, der også er en højt respekteret musiker og komponist kendt for sine originale og melodiske stykker. I fællesskab vil de hylde en af jazzens allerstørste, trompetisten Miles Davis (1926-91), som i 1960’erne stod i spidsen for sin ikoniske kvintet med saxofonisten Wayne Shorter og pianisten Herbie Hancock. Dahl/Waidtløw akkompagneres af Daniel Franck på bas og Janus Templeton på trommer.
Som 9-årig fik Carsten Dahl først et trommesæt. Så skiftede han til klaver og for fem år siden blev musikinstrumenterne suppleret med farve og pensler. Drevet af indre nødvendighed har han lært sig det hele selv. Skønt autodidakt har han udstillet sine malerier på gallerier og kunstforeninger fra København til Skagen og opnået at blive musikprofessor på Rytmekonservatoriet. I årenes løb har han spillet med utallige danske og internationale musikere og desuden dyrket soloklaveret, hvor han med kompromisløs tilgang til jazzen har skabt musik, der overskrider grænser og afsøger nye territorier, f. eks. i hans berømte nyfortolkning af Bachs Goldbergvariationer.
Fredag 30. juli kl. 13.30
Dahl/Waidtløw Kvartet: ”Miles Davis Tribute” : Carsten Dahl, flygel, Claus Waidtløw, tenorsax, Daniel Franck, bas, og Janus Templeton, trommer
SORØ KUNSTMUSEUM, Storgade 9, 4180 Sorø
Entré: 230 kr. (klubpris: 215 kr.). Tilbud om tapas fra kl. 12.00 for 150 kr. incl. en drikkevare.
Reservation: Billetexpressen.dk LINK