29. juli 2023 16:00
Dansk jazz fra Schweiz!, Gitte Deubelbeiss, vokal, Tommy Inderbinen, tenorsax, Urs Luthard, klaver, Emanuel Schnyder, bas, og Robert Weder, trommer. [Swing/Traditional/Vokal]
Kunstnergaarden, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund
Entré: 150 KR.
Gitte var 7 år, da hun flyttede fra Danmark til Schweiz. Nu er hun en voksen kvinde, men meget karakteristisk for danskere i udlandet har hun bevaret og plejet sit modersmål – og ikke nok med det. Hun bruger det flittigt, når hun i spidsen for sit jazzorkester optræder på scener i Schweiz og Tyskland – hvor de færreste forstår et muk af de danske tekster, hun synger. Anderledes bliver det givetvis på Kunstnergaarden i Dianalund lørdag den 29. juli, når Gitte Deubelbeiss giver sin tolkning af ”Hvorfor er lykken så lunefuld” og andre smukke gamle danske revymelodier.
Sorø Jazzfestivalen har kunnet opnå en koncertaftale med Gitte, fordi hun kommer til Danmark for at besøge sin mor. Og hun tager hele sit ”Jazzinteam” orkester med sig. Det består af Tommy Inderbinen, tenorsax, Urs Luthard, klaver, Emanuel Schnyder, bas, og Robert Weder, trommer. Det er i Danmark lidet kendte musikere, men i Schweiz og navnlig Tyskland har de turneret og spillet på mange scener og i jazzklubber. Desuden har de på et europæisk musikforlag udgivet et album med titlen ”Et øjeblik” (ja, på dansk!), hvor Gitte ikke alene synger jazzklassiskere som ”Lady sings the blues” og ”Summertime”, men også ”Dansevise”!
Der venter publikum på Kunstnergaarden en sjælden musikoplevelse med swingende ”ausgewählte” jazzstandards – og dansk sang.
Lørdag den 29. juli 2023 kl.16.00
JAZZINTEAM: Gitte Deubelbeiss, vokal, Tommy Inderbinen, tenorsax, Urs Luthard, klaver, Emanuel Schnyder, bas, og Robert Weder, trommer.
KUNSTNERGAARDEN, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund
Entré: 150 kr. Reservation: e-mail: glyholt@post.tele.dk, tlf. 40 48 05 16