En konge af dansk swing til festaften på Kragerup

05. marts 2022 21.30 (servering fra 18.00)

En konge af dansk swing til festaften på Kragerup, Jan Harbeck, tenorsax, Henrik Gunde, piano, Eske Nørrelykke, bas, og Espen Laub von Lillienskjold, trommer

Kragerup Gods, Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds Vedby

Entré: 1795 kr. (incl champagne og menu)

Champagne og boblende jazz i den store klassiske swingstil med Jan Harbecks kvartet

Tenorsaxofonisten Jan Harbeck har sat sig på tronen som kongen af dansk swing i den store tradition fra Lester Young, Ben Webster og Coleman Hawkins. Jazzanmeldere er enige om begejstret karakteristik af den 46-årige tenorsaxofonist, der de senere år har markeret sig som en af Danmarks mest personlige og markante musikere på sit instrument. Den 5. marts bliver han med sin kvartet det musikalske højdepunkt på en fornem aften med champagne, østers og otte serveringer på herregården Kragerup Gods. Arrangementet indledes kl. 18 med Champagne Ayala og fortsætter med østers, tapas, fisk, skaldyr og delikatesser i flere timer indtil 21.30, hvor koncerten med Jan Harbeck indledes, mens champagnebaren holdes åben.

Harbeck spiller både klassiske jazzstandards og egne kompositioner med sin kvartet, der har Eske Nørrelykke på bas, Espen Laub von Lillienskjold på trommer og på klaver den virtuose Henrik Gunde, som med sit Errol Garner inspirerede anslag tilfører kvartetten humørfyldt rytmisk bund.

Jan Harbeck er jyde og fik sin musikuddannelse på Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg. Siden fortsatte han til New York, før han søgte til det københavnske jazzmiljø. Her har han mødt og spillet med udenlandske stjerner som James Moody, George Garzone og Walther Smith. Harbeck har både opnået den eftertragtede Bent Jædig pris, en Grammy for årets bedste jazzudgivelse og Ben Webster prisen, og samtidig har publikum fået øjne og ører op for ham i et sådant omfang, at hans seneste album med kvartetten er blevet den bedst sælgende danske cd i flere år. Harbeck spiller helst 100 pct. akustisk for at skabe ægte nærvær og naturlig lyd.

 

Lørdag den 5. marts kl. 21.30 (servering fra 18.00).

Jan Harbeck Kvartet: Jan Harbeck, tenorsax, Henrik Gunde, piano, Eske Nørrelykke, bas, og Espen Laub von Lillienskjold, trommer.

KRAGERUP GODS (Kviestalden), Kragerupsgårdsvej 33, 4291 Ruds Vedby

Entré: 1795 kr. incl. champagne, østers og otte retters menu

Reservation: KLIK HER – eller info@kragerup.dk eller tlf. 58 26 12 50

 


< TILBAGE





FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER


Instagram Logo

Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.