Finurlig jazzduo tolker Carl Nielsens melodier

21. juli 2020 13.00

Finurlig jazzduo tolker Carl Nielsens melodier, Michael Sunding, flygel, og Mads Vinding, bas.

Munke Bjergby kirke, Kirkebakkevej 26, 4190 Munke Bjergby

Entré: 100 kr.

Finurlig jazzduo tolker Carl Nielsens melodier

Michael Sunding og Mads Vinding leger med den musikalske nationalarv i Munke Bjergby kirke tirsdag den 21. juli kl. 13

Komponisten Carl Nielsen (1865-1931) efterlod sig folkekære musikalske guldklumper som ”Solen er så rød mor” og ”Jeg ved en lærkerede”. De er mellem de melodier, jazzpianisten Michael Sunding har valgt til det program af Carl Nielsen kompositioner, han fremfører i Munke Bjergby kirke tirsdag den 21. juli kl. 13.00. Han har bassisten Mads Vinding med til at give denne opvisning i et stykke dansk musikhistorie, hvor de to kunstnere smyger sig overrumplende elegant rundt i Carl Nielsens oprindelige materiale. Musikken udfolder sig i en dialog mellem Michael Sundings raffinerede leg med flyglets tangenter og Mads Vindings legendarisk kontrapunktiske basspil.

Michael Sunding er en mangesidig og erfaren musiker og sangskriver, der i sin karriere både har spillet med pop-rock bandet Dr. Hook, gospelsangeren Etta Cameron, Kenn Lendings Bluesband og adskillige jazzbands samtidig med at han i tyve år har undervist på Rytmekonservatoriet. De senere år har han foruden Carl Nielsen kastet sig over jazztolkninger af nordiske julesange og musikken til PH’s tekster.

Mads Vinding hører til den lille verdensklasse-elite af danske bassister, der for et halvt århundrede siden debuterede i Jazzhus Montmartre med at akkompagnere de tilrejsende amerikanske stjernemusikere. Han har siden både hjemme og ude i verden spillet sammen med et utal af berømte jazzsolister og har medvirket i mere end 800 pladeindspilninger. Han er hædret med bl.a. Ben Webster-prisen, Dansk Musiker Forbunds hæderspris og har modtaget tre Grammy’er for bedste indspilninger både i jazz- og folkgenren.

Tirsdag 21. juli kl. 13.00:

Sunding og Vinding spiller Carl Nielsen: Michael Sunding, flygel, og Mads Vinding, bas.

Munke Bjergby Kirke, Kirkebakkevej 26, 4190 Munke Bjergby

Entré: 100 kr.

Reservation: tlf. 5780 7116, e-mail: kfo@km.dk

NB: Begrænset plads i kirken, så reservation tilrådes.


< TILBAGE





FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER


Instagram Logo

Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.