Fransk jazzviolinist på Kunstnergaarden – med ekstra gæst: Alice Carreri

21. februar 2020 19.00

Fransk jazzviolinist på Kunstnergaarden – med ekstra gæst: Alice Carreri, Bugala/Carreri/Lauritsen: Alice Carreri, vokal, Caroline Bugala, violin, Kjeld Lauritsen, hammondorgel,og Espen Laub von Lillienskjold, trommer

Kunstnergaarden, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund

Entré: 150 kr.

Sangerinden Alice Carreri føjes til gæstespillet med virtuose Caroline Bugala den 21. februar sammen med hammondorganisten Kjeld Lauritsen

Der var i forvejen lagt op til en smukt swingende koncert af internationalt tilsnit på Kunstnergaarden den 21. februar med violinisten Caroline Bugala, som hentes til Danmark af hammonorganisten Kjeld Lauritsen. Han føjer nu overraskende endnu en stjerne til besætningen med Alice Carreri i orkestret. Hun er en vidunderlig sangerinde og sangskriver med rødder i amerikansk jazz og pop. Hendes stemme vækker mindelser om forbilleder som Ella Fitzgerald og Nancy Wilson, men hun har desuden en forkærlighed for europæiske sangerinder fra 60’erne. Hun har desuden en karriere som komponist og medvirkende på teater- og dansescener.

Både Caroline Bugala og Alice Carreri har mødt dansk jazz under jamsessions i det københavnske jazzhus La Fontaine. Her var også hammondorganisten Kjeld Lauritsen til stede, og der opstod til publikums begejstring swingende magi på natklubbens lille scene. Kunstnerne skiltes ikke uden at aftale gensyn, og nu mødes de igen på Kunstnergaarden i Dianalund fredag aften den 21. februar.

Caroline Bugala er klassisk uddannet fra konservatoriet i Lyon. Samtidig er hun rodfæstet i kærlighed til den særlige franske sigøjnerjazztradition. Hendes eminente teknik skaber afsæt for enestående stemningsfyldte tolkninger af jazzmusikken med afstikkere til blues, latinamerikansk musik og tango. Det passer utroligt godt til Kjeld Lauritsens bluesinspirerede stil og overlegne teknik på sit sjældne instrument, et hammond B3-orgel med roterende lesliehøjttalere og fodpedaler, som han udnytter i legesyge improvisationer. Lydbilledet fuldendes af Kjeld Lauritsens mangeårige ledsager Esben Laub von Lillienskjold på trommer. Det er et overflødighedshorn af følsomme og medrivende musikalske øjeblikke, tilhørerne vil blive præsenteret for.

Fredag 21. februar kl. 19.00

Alice Carreri, vokal, Caroline Bugala, violin, Kjeld Lauritsen, hammondorgel,og Espen Laub von Lillienskjold, trommer

KUNSTNERGAARDEN, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund

Entré: 150 kr. Reservation: e-mail: glyholt@post.tele.dk, tlf. 40 48 05 16

 


< TILBAGE





FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER


Instagram Logo

Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.