Hjertevarm jazzsang på Comwell Sorø

23. juli 2020 20.00

Hjertevarm jazzsang på Comwell Sorø, Sidsel Storm, vokal, Tobias Wiklund, cornet/ flygelhorn, Calle Brickman, klaver, Anders Fjeldsted, bas, og Snorre Kirk, trommer.

Comwell Sorø, Abildvej 100, 4180 Sorø

Entré: 150 kr. (ekstra: mulighed for reservation til grillbuffet før koncerten )

Hjertevarm jazzsang

på Comwell Sorø

Koncert med Sidsel Storm og hendes skandinaviske kvintet

På Comwell Sorø kan man torsdag den 23. juli nyde en aften i selskab med Sidsel Storm. Hun er en af Danmarks ypperligste jazzsangerinder, kendt for sin nutidige vokaljazz og evne til at fængsle publikum med hjertevarme, indtagende melodier og en kraftfuld stemme, der trækker tråde til de største jazzsangerinder gennem tiderne. Hun har med stor succes stået på scener i både Japan, Thailand, Tyskland og Skandinavien og har bjergtaget publikum og anmeldere med sin personlige stemme og unikke nærvær. Herhjemme har hun svunget sig op i superligaen af kvindelige danske jazzvokalister med modtagelse af prestigefyldte priser både som årets jazzkomponist og årets vokaljazz udgivelse.

Musik har fyldt Sidsel Storms liv fra hun i 1980’erne voksede op i Dragør. Tidligt sang hun i kor, senere kom hun på rytmisk højskole og så kastede hun sig over rock – indtil hun mødte en jazzmusiker, der åbnede hendes ører og sendte hende i en ny retning. I 2009 udgav hun sin debutplade og nu i dette forår er hun kommet med sit femte album med titlen ”Awake”, der indeholder en samling af hjendes egne nye kompositioner samt jazzklassikere fra bl.a. Johnny Mercer, Duke Ellington og Cole Porter. I anmeldelser betegnes albummet som ”kræs for jazzelskere med et godt øje til andre moderne gudinder som Diana Krall og Melody Gardot.”

Sidsel Storm har et solidt sammenspillet hold af førende musikere fra den nordiske jazzscene med sig. Det er fra Sverige Calle Brickman på klaver og Tobias Wiklund på trompet og flygelhorn, fra Norge trommeslageren Snorre Kirk og på bas danske Anders Fjelsted. De har spillet live sammen med Sidsel Storm i både ind- og udland gennem flere år, hvilket i høj grad skinner igennem på deres fortrolige og sikkert swingende samspil.

Torsdag 23. juli kl. 20.00

Sidsel Storm kvintet: Sidsel Storm, vokal, Tobias Wiklund, cornet/ flygelhorn, Calle Brickman, klaver, Anders Fjeldsted, bas, og Snorre Kirk, trommer.

Comwell Sorø, Abildvej 100, 4180 Sorø

Entré: 150 kr. (ekstra: mulighed for reservation til grillbuffet før koncerten )

Reservation: tlf. 57 83 56 00, e-mail: hotel.soro@comwell.dk


< TILBAGE





FØLG OS PÅ FACEBOOK


Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.