Hot jazzkvintet ude i Sønderskoven

26. juli 2021 12.30

Hot jazzkvintet ude i Sønderskoven, Rolf Thofte, trompet, Simon Thorsen, tenorsax, Jacob Christoffersen, piano (fender rhodes), Anders Fjeldsted, bas, og Henrik Holst, trommer.

Katrinelunden, St. Ladegårdsvej 8, 4180 Sorø

Entré: 300 kr. incl. tapastallerken

Hot jazzkvintet spiller ude i Sønderskoven

Der er swing, saft og kraft i Thofte/Thorsen kvintetten som giver koncert i Katrinelunden mandag 26. juli

 

Der venter vitalt nærværende jazz, når trompetisten Rolf Thofte sammen med tenorsaxofonisten Simon Thorsen fører an i et medrivende program af bebop-inspireret jazz. I deres klassiske kvintetformat har de en fremragende rytmegruppe bag sig med pianisten Jacob Christoffersen, bassisten Anders Fjeldsted og trommeslageren Henrik Holst. Kvintetten udmærker sig ved at forene to generationer af jazzens bedste udøvere i tydelig fælles glæde ved at tolke og forny den strømmende energiske bebop-genre, som opstod i midt i forrige århundrede. Thofte, Fjeldsted og Holst er tre unge musikere, som netop har passeret talentstadiet og etableret sig blandt deres generations dygtigste, mens Thorsen og Christoffersen med tyve års forspring tilhører den elite af musikere, som kan smykke sig med nærmest uendelige referencer, priser og scene-erfaringer. Navnlig pianisten Jacob Christoffersen er kendt langt uden for jazzens rækker, idet han har spillet med populære sangerinder som Søs Fenger, Sanne Salomonsen, Kaya Bruël og Anne Dorte Michelsen – samt i hele ti år med Shu-Bi-Dua.

I Jazzkvintetten fungerer musikerne som en fasttømret enhed, der dyrker jazzens inderste væsen. Repertoiret er inspireret af 1960’ernes hardbop og indeholder både standards og kompositioner af Rolf Thofte. Det er fysisk pågående, delikat swingende og stærkt medrivende musik.

Mandag den 26. juli kl. 12.30

Tofte/Thorsen Kvintet: Rolf Thofte, trompet, Simon Thorsen, tenorsax, Jacob Christoffersen, piano (fender rhodes), Anders Fjeldsted, bas, og Henrik Holst, trommer.

KATRINELUNDEN, St. Ladegårdsvej 8, 4180 Sorø

Entré: 300 kr. inklusive tapastallerken – og sød afslutning med Chokomanden

Reservation: tlf. 2922 3766, skovgrisen@gmail.com

 

 


< TILBAGE





FØLG OS PÅ FACEBOOK


Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.