Jazz i sværvægtsklassen

05. marts 2022 19.00

Jazz i sværvægtsklassen, Jesper Thilo, sax, Jacob Fischer,guitar, Jens Skou Olsen, bas, og Anders Provis, trommer

Kunstnergaarden, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund

Entré: 175 kr.

Jesper Thilo og Jacob Fischer giver koncert i Dianalund lørdag aften den 5. marts

Tenorsaxofonisten Jesper Thilo og guitaristen Jacob Fischer er to af dansk jazz’ store skikkelser. De kan kunsten at få en sal til at gynge. Og uanset hvor mange gange, man gennem årene har lagt ører til denne kunst, formår de at overraske med deres skønne fraseringer. Lørdag aften den 5. marts kommer de til Kunstnergaarden i Dianalund med en eminent rytmegruppe bestående af bassisten Jens Skou Olsen og trommeslageren Anders Provis.

Jesper Thilo fik i tidernes morgen en klassisk konservatorie-uddannelse som klarinettist, men fra begyndelsen af 1960erne handlede det om tenorsaxofonen og jazzmusikken. Med sit magtfulde spil, der er inspireret af store swingkæmper som Ben Webster og Coleman Hawkins, har Thilo positioneret sig som en kolos i det europæiske jazzlandskab. Oprindelig kendt fra Arnvid Meyers Orkester, Danmarks Radios Big Band og diverse ensembler af national og international karakter, har Jesper Thilo i årevis udfoldet sig som solist og sat markante aftryk på dansk jazz med et tårnhøjt musikalsk niveau. Han var bl.a. den første til at modtage Ben Webster prisen i 1977.

Jacob Fischer er måske allerbedst kendt fra sine år som fast medlem af Svend Asmussens kvartet. Han har også spillet med andre fremragende solister, både danske Christina von Bülow, Hugo Rasmussen og Finn Ziegler samt udenlandske stjerner som Toots Thielemanns, Lee Konitz og Scott Hamilton. Jacob Fischer besidder den sjældne evne at kunne tryllebinde publikum med sin elegant harmoniske beherskelse af guitaren. Også han har modtaget Ben Webster prisen (i 1996) og en række andre anerkendelser.

Lørdag den 5. marts 2022 kl. 19.00

Thilo/Fischer kvartet: Jesper Thilo, sax, Jacob Fischer,guitar, Jens Skou Olsen, bas, og Anders Provis, trommer

Kunstnergaarden, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund

Entré: 175 kr. Reservation: e-mail: glyholt@post.tele.dk, tlf. 40 48 05 16

 

 

 


< TILBAGE





FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER


Instagram Logo

Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.