Kjeld Lauritsen Trio

24. juli 2023 16.00

Kjeld Lauritsen Trio, Kjeld Lauritsen, Hammond orgel, Jan Harbeck, saxofon og Anders Holm, trommer. [Swing/Mainstream]

Kunstnergården, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund

Entré: kr. 150,-

Legesyge improvisationer

 

Mandag den 24. juli 2023 kl.16.00

Kjeld Lauritsen: Hammond orgel, Jan Harbeck: Saxofon, Anders Holm: trommer.

Hammond organisten Kjeld Lauritsen er en af de absolut fineste pionererne inden for orgeljazz i Danmark. Han har bl.a. indspillet en række albummer i eget navn og til DMA Jazz 2022 modtog han meget velfortjent prisen for ‘Årets musiker’.

Der er noget helt særligt over hammond orgelet som de færreste jazzelskere kan modstå.
Sprøde kompositioner af Duke Ellington, Billy Strayhorn og orkestrets egne medlemmer vil strømme os i møde når Kjeld Lauritsen Trio besøger Kunstnergaarden.

Tenorsaxofonisten Jan Harbeck ligeledes både lever og ånder for jazzen, han modtog Ben Webster prisen i 2018 og DMA prisen for årets jazz album i 2009 for ballade albumet “In the Still of the Night”. Hans lyriske spil høres desuden med Tivolis Big Band, Snorre Kirk Sekstet og mange andre.

Trommeslageren Anders Holm’s dynamiske spil er garant for at musikken swinger. Han har spillet med en stjernerække af Danmarks dygtigste jazzmusikere og hans sikre spil gør enhver koncert til en succes.

Musikerne arbejder intenst med klangfarver; Jan Harbeck er det perfekte valg på tenoren, Anders Holm arbejder delikat med trommernes lyd, og Kjeld Lauritsen formår at afdække et overraskende væld af nuancer på sit hammondorgel.

KUNSTNERGAARDEN, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund

Reservation: e-mail: glyholt@post.tele.dk, tlf. 40 48 05 16


< TILBAGE





FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER


Instagram Logo

Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.