Stan Getz hyldes af stjernebesat kvintet

25. juli 2019 19.00

Stan Getz hyldes af stjernebesat kvintet, Christina von Bülow, altsaxofon, Claus Waidtløw, tenorsaxofon, Henrik Gunde, klaver, Kasper Tagel, bas, og Janus Templeton, trommer.

Comwell Sorø, Abildvej 100, 4180 Sorø

Entré: 175 kr.

På Sorø Comwell giver saxofonisterne Christina von Bülow og Claus Waidtløw koncert med musik af jazzikonet Stan Getz

En jazzoplevelse med et populært tema og en stjernebesætning af dansk jazz’ bedste musikere venter på Sorø Comwell torsdag aften den 25. juli. Temaet er “Hyldest af Stan Getz”, en af jazzens helt store stjerner, hvis musik nåede toppen af hitlisterne med de banebrydende bossanova indspilninger i 1960’erne. Tenorsaxofonisten Stan Getz (1927-91) var kendt for sit melodiske og bløde spil. Han boede og spillede i København 1958-61 og var med til at sætte den berømte jazzklub Montmartre på verdenskortet. I 1964 indspillede han bossanova albummet ”Getz/Gilberto”. Det blev en af jazzhistoriens største udgivelser og netop hans fortolkning af bossa nova blandet med jazz, blev et evigt varemærke for Getz’ musikalske udtryk.

Saxofonisterne Claus Waidtløw og Christina von Bülow (som var Getz’ personlige elev!) er to af Danmarks mest anerkendte saxofonister. De har kendt hinanden i mere end 30 år, men optræder ikke ofte sammen. Det råder de bod på med Getz-programmet, der byder på elegant musikalsk kvalitet. De har samlet en suveræn rytmegruppe med pianisten Henrik Gunde (fra radioens bigband), bassisten Kasper Tagel og trommeslageren Janus Templeton til at bakke sig op og indstuderet et program af medrivende Getz-melodier.

Torsdag 25. juli kl. 19.00

Hyldest til Stan Getz: Christina von Bülow, altsaxofon, Claus Waidtløw, tenorsaxofon, Henrik Gunde, klaver, Kasper Tagel, bas, og Janus Templeton, trommer.

Comwell Sorø, Abildvej 100, 4180 Sorø

Entré: 175 kr. (50 pct. rabat til medlemmer af Comwell Club)

Reservation: tlf. 57 83 56 00, e-mail: hotel.soro@comwell.dk


< TILBAGE





FØLG OS PÅ FACEBOOK


Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.