Swingende aftenjazz på Café Tre Konger

18. september 2020 19.00

Swingende aftenjazz på Café Tre Konger, Per Møllehøj, guitar, Richard Andersson, bas, Andreas Fryland, trommer

Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø

Entré: Entré: 150 kr. eller 350 kr. med 2-retters menu (fra 17.30)

Fin jazztrio spiller melodier fra jazzens storhedstid i 1940’erne

Nogen gange skal der ikke andet til end en virkelig god melodi, god gammeldags swing og tre fantastiske musikere. Det er præcis, hvad Café Tre Konger i Sorø byder på fredag aften den 18. september. Her kommer guitaristen Per Møllehøj, bassisten Richard Andersson og trommeslageren Andreas Fryland og spiller go’e gamle jazzsange. De er både sammen og hver for sig efterspurgte skikkelser på den danske jazzscene. Sidste år udgav de en lille perle af et jazzalbum, hvor de med stor nænsomhed har pustet nyt liv i nogle af jazzens fineste sange.

Programmet omfatter bl.a. sangen ”I’m old fashioned”, skrevet i 1942 og fortolket af et utal af musikere lige siden. Og old fashioned er lige hvad de tre musikere er! Møllehøj, Andersson og Fryland skaber en lyd, der peger tilbage på jazzens storhedstid i 40erne og 50erne. Samtidig titter deres personlige og mere moderne spillestil frem fra tid til anden. Resultatet er en ubesværet musikalsk balancegang mellem det modigt fremadskuende og det gode gamle.

Fredag den 18. september 2020 kl. 19.00

Møllehøj/Andersson/Fryland Trio: Per Møllehøj, guitar, Richard Andersson, bas, Andreas Fryland, trommer

Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø

Entré: 150 kr. eller 350 kr. med 2-retters menu (fra 17.30)

Reservation: tlf. 5783 4114, e-mail: britt@cafetrekonger.dk


< TILBAGE





FØLG OS PÅ FACEBOOK


Sorø Jazz takker vores tilskudsgivere og sponsorer:

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.